Valsning - hos Dan Vals er vi specialister

Hos Dan Vals A/S er verdenen fyldt med buer og former. Disse former omgiver os alle og skaber både æstetik, når anvendt i byggerier og indgår naturligt i forskellige industrier, f.eks. i vind- og transportindustrien.

Former og buer er resultatet af valseprocessen, som Dan Vals A/S er specialister i. Valsning er overordnet en proces af et emne, hvor der ved et tilpasset tryk i en valse, skabes en ønsket radius eller diameter. Dette skaber et buet emne med en glat overflade uden samlinger e.l., og er derfor både en besparende proces i forhold til at foretage svejsninger for at opnå de rette vinkler og skaber et mere strømlinet output.

Vores arbejde er kendetegnet af høj kvalitet og er altid tilpasset vores kunders krav til såvel mål og kvalitet. Dette gør Dan Vals A/S til en foretrukket samarbejdspartner, og vi stræber altid efter at imødekomme krav og ønsker, herunder sikre rettidig levering.

Grundet vores omfattende maskinpark og mangeårige erfaring, tilbyder vi valsning af alle former, herunder rør, plader, profiler mv. i alle materialetyper, uanset om dette er stål, aluminium, rustfrit stål mv. Vores valsede produkter anvendes i mange forskellige brancher, dog særlig i vind-, transport-, byggeri og industrisektoren, hvor vi er i stand til at tilbyde kundetilpassede løsninger, hvad enten dette måtte være store eller små serier.

Vi er I stand til at valse emner i både lille og stor radius. Vi kender dog ikke vores faktiske begrænsning, idet vi altid er kreative og villige til at finde en løsning, så vores kunders ønsker bliver mulige.

Vores maskinpark opfylder de høje krav, der er til valsning af forskellig art. Dette fører vi streng kontrol med, hvilket er en del af vores effektive produktionsmetode – denne produktionsmetode er også medvirkende til, at vores leverede kvalitet altid er høj.

Har I brug for yderligere bearbejdning af emnerne, f.eks. svejsning, boring eller maling, står vi gerne til rådighed således de afsendte emner er færdige og klar til brug.

Kontakt os på info@danvals.dk eller +45 7357 5757 for at høre nærmere – vi står altid klar til at give et uforpligtende tilbud.

 

Profilvalsning

Mange års erfaring med profilvalsning inden for et bredt spektrum af den danske industri har givet os et stort kendskab til forskellige materialekvaliteter og valsemetoder – vi har sågar udviklet en ny valse- og formteknik, som holder dine omkostninger nede.
Vi valser alle typer materialer fra almindeligt sort stål og aluminium til rustfrit.

Kapacitet

Dan Vals A/S har et samlet areal under tag på 4000 m² og en krankapacitet på op til 16 tons. Dette gør os i stand til at arbejde med og producere meget store emner.
Vi håndterer både enkeltstyks opgaver og større serier. Ingen opgave er således for stor eller lille.

Valsning af specialprofiler

En af fordelene ved at kombinere valsning med kantbukning er, at man helt eller delvist undgår svejsninger. Eksempler på valsede specialprofiler kan være kassetter, facade- og søjleinddækninger i følgende kvaliteter: stål, rustfrit, galvaniseret, aluzink og aluminium.





016

Vind


Valsede emner til underleverandører i vindindustrien.


004

Transport


Vi valser bla. til toge og lastvogne.


plade1

Byggeri


Små og store konstruktioner til byggeriet.


03.02.2012 025

Industri


Serieproduktion og specialprofiler til industrien.